|
Når man arbejder med software-udvikling generelt og i geografisk distribuerede teams i særdeleshed, er projektstyring en af de vigtigste succesfaktorer.
Når man arbejder med software-udvikling generelt og i geografisk distribuerede teams i særdeleshed, er projektstyring en af de vigtigste succesfaktorer. TEO driver opstartsfasen, når nye projekter skal i gang. Du kan som kunde koncentrere dig om projektets indhold og vidensoverdragelsen, mens vi kommer med erfaringen i, hvordan samarbejdet bedst startes op med henblik på ansvar, processer og daglige aktiviteter. Vi sikrer på denne måde, at begge parter undgår at begå de hyppige fejl, der begås i branchen i forbindelse med software outsourcing. Den tætte projektstyring er normalt kun nødvendig i de første 10 uger af forløbet. Styregruppen følger månedligt op på de succeskriterier, der er opsat for samarbejdet for at sikre en fremdrift. Sommetider ønsker vores kunder, at vi bidrager med projektstyring også efter opstarten. Dette gør vi ved at anbringe en projektleder eller en senior udvikler hos kunden, som dels overtager koordineringen med TEOs team, og dels hjælper med almene projektledelsesopgaver hos kunden. Dette skridt tages sædvanligvis seks til 12 måneder inde i samarbejdet. Embedding – som er at sætte en TEO medarbejder ud hos kunden - er en bedre løsning end at ansætte en ny medarbejder lokalt, da TEOs medarbejder på dette tidspunkt allerede har erfaring med projektet og kender såvel kunden som TEO godt. Medarbejderen kan derfor være produktiv fra første dag. |